OM KRYSTALLER
Krystallernes præcise og konstante vibration kender vi fra teknisk udstyr.
Krystaller har en konstant vibration
Ligesom farver udsender krystaller nemlig energi. Dvs. det er også et frekvens redskab. Afhængig af krystallens farve, mineral og form udsendes forskellige egenskaber, som vi påvirkes af. Ligesom farver virker krystaller, uanset om vi vil det eller ej. Vi kan ikke undgå at blive påvirkede af de svingninger, stenen og farven udsender.
Krystaller virker som en stemmegaffel
Krystaller (kvarts) har en konstant svingning, hvorfor de benyttes i urværk og andre mekaniske ting, hvor man er afhængig af en præcis svingning. Det er takket være krystallen i kvartsure, at uret går præcist. Jo renene en kvarts, jo mere præcist et ur og jo dyrere. Man kan sammenligne en stens effekt på kroppen og psyken med en stemmegaffels effekt på et instrument. Betragt dig selv eller dele af din personlighed som instrumentet, der skal balanceres efter stemmegaflen.
Når du inkluderer en krystal i dit energiarbejde/frekvens arbejde, vil den automatisk forsøge at rette op på enhver svingning, som ikke er ren. Enhver organisk ting har nemlig en svingning. Derfor vil en ubalance (det kunne være en spænding eller en cyste) i livmoderen svinge urent/ujævnt. Livmoderen sidder i det orange chakra (hara-chakraet), og repræsenterer vores orange kvaliteter – og kan derfor ”stemmes” efter med en orange sten. Stenene er et fantastisk redskab. En orange sten kan virke konstant og hele tiden. I det øjeblik der arbejdes med stenen placeret på kroppen (eller smurt i en JH blanding) starter den med at rette op på ubalancen. (Bemærk det er energiarbejde og ikke udelukker lægelig assistance.)
Den stærkeste vibration vil naturligt forsøge at dominere
Stenens svingning er altid ”ren” og stærk, og den stærkeste svingning vil naturligt forsøge at dominere. Således vil den ujævne (eller for svage) energisvingning stille og roligt blive rettet op. Krystaller virker endvidere som katalysatorer. De forstærker simpelthen energi. Derfor benyttes de også som ”modtagere” af signaler i radioer og fjernsyn. De forstærker og forfiner signalet fra antennen.
Krystallerne som grundsten i energiarbejde
Homøopatien, som er en meget anerkendt behandlingsform, og som bl.a. anvendes på tyske og engelske hospitaler, har krystaller som et af de vigtigste grundsubstanser. I det hele taget er krystaller basisredskaber i mange behandlingsformer – også healing, lyd- og lysterapi.
Sten og krystaller i historien
Ligesom man har brugt farverne igennem historien, har man også brugt stenene. Eksempelvis har den violette farve altid været brugt i forbindelse med religiøse og spirituelle sammenhænge – det samme har violette ametyststen. Ametysten tillægges egenskaber som åndelig kraft og mod.
Sten og krystallers kraft er således ikke nogen ny opfindelse. I forskellige gamle skrifter finder vi beretninger om stenenes healende kraft. Eksempelvis kan man i Det Gamle Testamente læse, at ypperstepræstens brystspænde var dækket med et antal forskellige krystaller og ædelsten, hvoraf ametysten skulle sikre ham åndelig kraft. I de gamle vedaers skrifter (skrevet af de gamle indiske vismænd) kan man også læse om, hvordan forskellige sten kan styrke syge organer, øge den mentale kraft og anvendes i forhold til bl.a. klientens horoskop. Ligeledes skal man ikke mange år tilbage, førend man kunne købe pulveriserede krystaller mod alskens lidelser. Det kan man stadigvæk i mange lande, navnlig i de asiatiske lande, som har en større tradition for holistisk behandling.